Smiger eller ej

Jeg startede for nogle mdr. Siden som spansklærer på det, der svarer til en dansk gymnasiel uddannelse. Alle har taget godt imod mig og det virker som en rigtig god arbejdsplads. Ungerne (de fleste) er skidesøde, selvom der selvfølgelig er nogle, der er ekstra teenageagtige/ulidelige, men det tager jeg med stiv arm.

Jeg ser yngre ud end jeg er, hvilket hidtil har været min største hindring ift. deres autoritetstro. Det troede jeg i hvert fald. Lige indtil for ca. 3 uger siden, hvor jeg
modtog et brev fra en sidsteårselev.

Jeg stod og snakkede med en anden underviser, da eleven kom hen og gav mig et brev med ordene "Det er en hyldest til Dem". Efter at have læst brevet, så virker det mere som en kærlighedserklæring. Vil ikke gå i
detaljer, men der er mere end bare venskabelige vendinger i brevet.
Han er en god elev, som dog virker lidt skrøbelig.

Jeg har efterfølgende afvist ham
på den pænest mulige måde, hvori
jeg sagde, at jeg er her som lærer, ven og voksen, men det er ikke passende/ønsket med andet end venskab mellem os.

Troede det var det, indtil han så inviterede mig i biffen. Yieks.

Endnu en lang snak med ham, men tror han endelig har fattet det:D

tror jeg er smigret og så alligevel ikke.

Snak som ikke er for små ører

Efter en super hyggelig dag/aften hvor jeg har passet 2 børn, fik jeg et lift hjem af min venindes ven (som jeg faktisk kender perifært pga. arbejds projekt) og den 3 årrige pige, som så sidder i barnesæde på bagsædet.

På vejen har han så en tlfsamtale, hvor han fortæller om hvordan og hvorfor han er gået helt fra konen idag. Der kommer virkelig mange ubehagelige detaljer og jeg synes især, det er forkert, fordi den stakkels lille pige hører om hendes mors opførsel og at han har politianmeldt hende (for vold etc.) og ting moderen har sagt iht. sine egne børn.

Det er selvfølgelig begrænset, hvor meget en 3årrig egentlig forstår, men synes ikke, man skal tage sådanne snakke, når små ører ikke er i nærheden. Blev faktisk lidt forfærdet og skuffet over ham. For han er ellers en super god far.

Sitting on a baby

Blev ringet op af en veninde igår, som spurgte om jeg kunne passe en af hendes venners 3 børn idag søndag, hvilket ikke var/er noget problem. Men imorges havde planerne ændret sig lidt og det er kun hendes egen lille pige på halvandet år. Lidt nemmere må man sige.

Så nu sidder jeg på en baby og tegner og synger. Det er faktisk pissehyggeligt:)

Hov, nu bliver det udvidet til vennens lille 3 årrige pige også. Elsker børn:) men pt. især lånte:D

10 ting jeg elsker.

Surfede rundt på forskellige blogs og blev inspireret af IMangelAfBedre til at lave denne liste.

I ikke-prioriteret rækkefølge:

1. At blive nusset på ryg, hænder eller ansigt.

2. Citron på al mad.

3. Is.

4. Læse. Helst noget interessant men det er ikke et krav:D

5. En tur i Zoologisk Have.

6. At modtage en lang mail fra en god ven/veninde.

7. At cykle en tur.

8. At tilbringe en hel dag med en veninde og bare hygge og grine.

9. Kød - helst en god blodig bøf.

10. Havet.

Har allerede proevet at lade som om jeg har det fint..

..for ikke at skulle forklare mig selv for nogen.

Jeg er ikke den koenneste i hele verden.. og har ej heller det smukkeste smil. Jeg ligner ikke en supermodel og opfylder ikke alle skoenhedsidealerne. Jeg dagdroemmer ofte og graeder uden grund. Jeg proever at vaere anderledes.. vaere unik. Men ender med at vaere helt lige som de andre. Jeg har proevet at blive kaldt perfekt men opdagede at perfektion traetter. Jeg kan vaere soed.. men jeg kan ogsaa vaere uudholdelig og oeretaeveindbydende. Jeg har vaeret forelsket og jeg har graedt grundet dette. Jeg har kendt mange mennesker, men kan taele paa en haand mine rigtige venner.
Jeg har lidt og jeg har nydt.

Vigtigst af alt:

jeg har levet


Jeg er lidt filosofisk idag. Lommefilosofisk er det vel.

Nostalgi og andre "gem stones"

At være skolelærer er ikke altid nemt. Og endnu mindre når det er ulidelige teenagere. Nogle gange overvejer jeg virkelig om det er umagen værd. De virker jo ligeglade med alt og alle. Og værst af alt. Ligeglade med dem selv og deres fremtid.

Synes det er trist de ikke udnytter chancen og nyder livet og det at lære noget.

Jeg er vist bare en gammel nostalgisk nisse idag, som helt savner at være teenager og gå i gymnasiet og lære noget. Suk.

At faa shoppet - og at faa shoppet det man burde

Jeg har gået arbejdsløs et stykke tid og havde helt glemt, hvordan det var at shoppe. For det har jeg jo logisk nok ikke gjort. Men nu arbejder jeg (og har gjort i nogle mdr.) og derfor skulle jeg jo shoppe. Manglede tøj forstås - som sagt især bukser.

Men efter en halv time i prøverummet kom jeg i tanke om, hvorfor jeg kun har 1 par bukser. Det skyldes meget simpelt, at jeg hader at skulle finde et par jeg synes er pæne, billige og sidder godt. Fandt 1 par (ud af de 21 jeg prøvede) men var alligevel lidt skeptisk. Da jeg så står og skal til at betale, så er de prismærket forkert! Så endte med ikke at købe dem. Det var for dyrt for et par bukser jeg ikke var helt tilfreds med.
Men fik købt:
*et par sko (sorte højhælede)
*2 fine 'guld'halskæder + ørestikker
*solcreme faktor 15
*1 fin hvid top
*1 sort metal og 1 armygrøn neglelak

alt sammen på tilbud. Yay...! Det kan vi lide.

Men jeg mangler stadig bukser......

Dovenskab længe leve!

Jeg skulle have været inde i byen og shoppe (og rette resultaterne fra blodprøverne). Det var i hvert fald planen, men er simpelthen for doven til det idag.

Faktum er dog, at jeg i skrivende stund kun ejer 1 par bukser (som ikke er træningsbukser) fordi jeg i et oprydningsanfald fik ryddet de bukser, som ikke sidder godt på mig, ud. I teorien godt, men i realiteten betyder det blot, at jeg kun har et par bukser. Som jeg dog lige har genfarvet så de ser helt nye og fine ud! Men det er bare ikke realistisk at kun have 1 par, når nu jeg er en buksepige.

Vil nu tage mig sammen og tage i det nærmeste shoppingcenter. Måske jeg finder noget dér?

Kryds fingre for mig:)

Har længe haft dette domæne/blog, men har aldrig rigtig benyttet mig af den. Selvom jeg tit har idéer/oplæg til indlæg, så har det været svært for mig at få dem skrevet ned , men nu skal det være. Jeg har den sidste måneds tid eller så læst med på forskellige blogs og er blevet inspireret og skal nu selv til det.

Håber det lykkes og at jeg ikke bliver alt for kedelig at høre på:D Man udvikler sig kun ved at holde sig selv i gang, så det må jeg jo hellere. Jeg blogger fra mobilen, så det tekniske er lidt svært nogle gange. Kan pt. Hverken rette i profilen eller uploade billeder, så det må vente til jeg kommer på en rigtig computer.