Jeg startede for nogle mdr. Siden som spansklærer på det, der svarer til en dansk gymnasiel uddannelse. Alle har taget godt imod mig og det virker som en rigtig god arbejdsplads. Ungerne (de fleste) er skidesøde, selvom der selvfølgelig er nogle, der er ekstra teenageagtige/ulidelige, men det tager jeg med stiv arm.
Jeg ser yngre ud end jeg er, hvilket hidtil har været min største hindring ift. deres autoritetstro. Det troede jeg i hvert fald. Lige indtil for ca. 3 uger siden, hvor jeg
modtog et brev fra en sidsteårselev.
Jeg stod og snakkede med en anden underviser, da eleven kom hen og gav mig et brev med ordene "Det er en hyldest til Dem". Efter at have læst brevet, så virker det mere som en kærlighedserklæring. Vil ikke gå i
detaljer, men der er mere end bare venskabelige vendinger i brevet.
Han er en god elev, som dog virker lidt skrøbelig.
Jeg har efterfølgende afvist ham
på den pænest mulige måde, hvori
jeg sagde, at jeg er her som lærer, ven og voksen, men det er ikke passende/ønsket med andet end venskab mellem os.
Troede det var det, indtil han så inviterede mig i biffen. Yieks.
Endnu en lang snak med ham, men tror han endelig har fattet det:D
tror jeg er smigret og så alligevel ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar